Guide: Sådan sparer du mest muligt på bilforsikringen

Valg af bilmodel

Prisen på din bilforsikring udregnes ud fra mange forskellige faktorer, heriblandt din alder, skadeshistorik samt den valgte selvrisiko. Din alder kan du af gode grunde ikke ændre ved, og du kan heller ikke skrue tiden tilbage og slette de skader, du eventuelt måtte have lavet. Til gengæld kan du påvirke prisen på din bilforsikring gennem den selvrisiko, du vælger, samt en række andre valg du træffer. Vi guider dig til hvilke valg, der har den største betydning for prisen på din bilforsikring.

Når du skal købe bil, bør du tænke langsigtet. Hvis du vælger en bil med en kæmpe motor, kan den nemlig vise sig at være rigtig dyr at forsikre. Det skyldes, at risikoen for ulykker i en bil med en stor motor er langt større end i en bil med lille motor.

Installering af sikkerhedsudstyr

Nye biler er som udgangspunkt meget sikrere end gamle biler. Det kan være dyrt at købe ekstra sikkerhedsudstyr med, men det kan ofte godt betale sig på den lange bane, da forsikringsselskaberne typisk vil være villige til at give dig rabat på baggrund af dit sikkerhedsudstyr. Det reducerer nemlig risikoen for ulykker samt indbrud i bilen.

Parkering i garage

Hvis du har mulighed for det, bør du altid parkere din bil i en aflåst garage, når du ikke bruger den. Din bil er nemlig meget mindre udsat for indbrud, når den holder i en garage, frem for hvis den holdt i en carport eller på gaden.

Valg af selvrisiko

Når du skal tegne en bilforsikring, bør du vælge en høj selvrisiko, hvis din økonomi er til det, og hvis du har en god skadeshistorik. Det er nemlig sådan, at jo højere selvrisiko, du vælger, desto lavere vil den årlige forsikringspræmie være. Og særligt hvis du ikke har lavet nogle skader på din eller andres biler i adskillige år, så kan du med ro i maven vælge en høj selvrisiko.

Fravalg af tillægsforsikringer

Hvis du har en gammel bil, som ikke er mange penge værd, kan det næppe betale sig at have en kaskoforsikring på den. Begræns dig derfor til den lovpligtige ansvarsforsikring. Har du en lidt nyere bil, er det ofte en god idé med en samlet ansvars- og kaskoforsikring. Derudover findes der en række tillægsforsikringer, såsom førerforsikring og glasskadeforsikring, men overvej, om du virkelig har brug for dem, da de gør din bilforsikring væsentligt dyrere.

Sammenligning af priser

Vælg ikke en bilforsikring, før du har sammenlignet priser fra de forskellige forsikringsselskaber på markedet. Der kan være flere tusinde kroner i forskel fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, og de penge bør du ikke snyde dig selv for. På Samlino.dk kan du gratis og nemt indhente tilbud på og sammenligne bilforsikringer. På den måde kan du finde den bilforsikring, der dækker dine behov bedst og billigst. Sammenlign gerne priser på bilforsikring en gang eller to om året, da forsikringsselskaberne ofte justerer priserne.

 

2017-04-20T10:35:51+00:00

Leave A Comment